Lige nu er det tynde ozonlag i nyhederne næsten dagligt – her på kanten af foråret forsøges der ihærdigt at opdrage de solglade chilenere til at forsøge netop at undgå solen eller i hvert fald smøre sig ind i solcreme. Lad os nu se om det lykkes – jeg holder på, at strandene igen i år fyldes af solbrune kroppe i alle aldre, der lykkeligt glemmer alt om eventuelle fremtidige ulykker i form af hudkræft for til gengæld at nyde solens varme akkompagneret af bølgernes brusen.

Men før vi kommer så vidt skal vi lige igennem det første forår, der trods alt stadig byder på overskyet og endda regn ind imellem. Som denne søndag først i septembe, hvor vi havde lovet børnene skovtur, og blev stoppet af en regnskylle. Vi havde ellers pakket madkurven med salater og grillstegt kylling. Men så var det vist Mikala, der fandt på, at vi da bare kunne holde skovtur i stuen – så her har vi pakket madkurven ud på et tæppe i “skovbunden”, mens grønne dækkeservietter gør det ud for græs, bamserne for skovens dyr, og divere blomsterkrukker og andet godt for vegetationen – bedre kunne det ikke blivesmiley

Blog Image

Ellers står september måned her i “fædrelandsfesternes” tegn. For den chilenske uafhængighedsdag den 18. september bliver stort set fejret hele måneden med alle mulige arrangementer og billige lån i bankerne. I selve ugen omkring den 18. har de fleste fri, skolerne er lukkede og på selve dagen ligger selv fabrikkerne og de store indkøbscentre øde.

For os begyndte festerne vel først rigtigt weekenden før, lørdag den 8. september, da der blev holdt Traditionsfest nede på skolen. Claudio var med i et udvalg af forældre, der i forvejen havde stillet boder op, respektivt en for hver klasse, med alt mellem himmel og jord (mest mad og drikke) til salg, forskellige lege og konkurrencer. Så da vi andre vrimlede ind ved 10-tiden var der flot pyntet op i de nationale farver rød-blå-hvid, og skolegården fyldtes snart af glade mennesker.

Blog Image

Børnene skulle også optræde. Axels klasse havde forberedt oplæsning af forskellige digte med musik til. Her er det Axel, der højt og flot reciterer et digt om Lautaro, en helt blandt mapuche-indianerne fra den tid, hvor de kæmpede mod spanierne.

Blog Image

Mikalas klasse og paralelklasse havde egentlig ikke forberedt noget, men da der var så mange, der optrådte var de selv henne og bede deres gymnastiklærer om, om hun ikke nok ville hjælpe dem med at lave en opvisning i hvad de lært af at danse den chilenske folkedans “cueca”. Så her er 2. klasserne i fuld sving, nogle af pigerne havde oven i købet folkedragter på. (Læg i øvrigt mærke til paparrazi-fotografen i baggrunden…)

Blog Image

Der var mange af eleverne, der optrådte, men nu ligger det jo sådan, at man oftest tager billeder af sine egne børn ved sådan nogle lejligheder…Dog var der én undtagelse – jeg måtte simpelthen bare tage billeder af de ældste gymnasieelever, der havde klædt sig ud (eller rettere sagt af) som påskeø-dansere, og i noget, der nok var 10 grader turde stille sig op og danse “pascuense” foran alle – det syntes jeg virkelig var flot! Her nogle af de modige:

Blog Image

Ellers er det chilenske flag ikke noget, man sådan hænger op i tide og utide – det vajer som regel kun fra oficielle bygninger. Men til september, så kommer det frem over alt, blå-røde-hvide farver i gadebilledet, på kollektivtaxierne, i vinduerne – you name it, det, er som nisser til jul. Her vajer flagene fra balkonerne i vores bygning (og ja, det er Mikala der prøver at løbe ud af billedet…)

Blog Image

Efter al den guirlandeproduktion i skolen blev Mikala inspireret, og jeg kan også vældig godt lide at pynte op (som enhver, der har været hos os ved juletid vist ved, til Claudios store årlige fortrydelse). Så pludselig sad vi to “gringaer” en dag og lavede guirlander i den helt store stil, og så skulle altanen også pyntes (da der ikke var mere plads indenfor), Mikala producerede et flag og sammen satte vi crepepapir op. Resultatet ses her:

Blog Image

I september er der også tradition for drageflyvning – der blæser en frisk vind på denne årstid, samtidig med at det ikke længere er så koldt. Da vi boede i Chile, dengang det hele begyndtesmiley, for nu efterhånden lidt længe siden, var det en hel sport at flyve med drage: Snorene blev grundigt forberedt ved at gnide dem ind i en blanding af lim og knust glas, og så galdt det ellers om at skære hinandens dragesnore over i luften, så den ene faldt ned – med en hale af unger efter sig, som alle ville redde sig en falden drage. Men efter at der er sket en del ulykker, også nogle (få, to tror jeg nok, men alligevel) med dødelig udgang, er det blevet forbudt. Dermed ikke sagt, at det ikke sker, men det er efterhånden sjældent. Men luften fyldes stadig med drager, som det ses her:

Blog Image

Claudio har altid været ivrig drageflyver og elskede det der med at skære hinandens ned – så her er han ved at lære børnene, hvordan man rigtigt flyver med drage. De bedste er ifølge eksperten den helt enkelte slags som den herunder, men den havde børnene meget svært ved at få til at flyve.

Blog Image

Så Claudio måtte give sig og købe en mere nybegyndervenlig drage, som Axel da også blev ret god til at flyve med.

Blog ImageBlog Image

Her er dragen i luften – og efter farverne får I nu lov til at gætte, hvem der har valgt den…

Blog Image

i forbindelse med fædrelandsfesterne genoplives folkedansen i stor stil – alle danser cueca, og det gøres alle vegne. Således var vi en dag ude at købe ind i “vores” mall, da vi stødte på en større optræden af cueca-dansere. Det var ret flot, og det er absolut ikke hver dag, man ser på folkedans ved siden af McDonaldssmiley

Blog Image

Så fik børnene fri fra skole, og vi tog til Santiago at besøge venner og familie, og fejre “festerne” med dem. Hvor end man kommer frem bliver man beværtet med 8masser af lækkert) grillmad, og også gerne empanadas (traditionelle kød-pirogger). Første stop var hos nogle af vores meget gode venner (Lorena var faktisk nabo til Claudio, og de var ret gode venner allerede i teenageårene) og deres nu fire børn. Lorena er en af de her kreative mennesker, som jeg står med åben mund over for – hun havde selv syet børnenes folkedragter til når de skal optræde i skolen, med jakkesæt, ponchoer og stritskørt og det hele, de var bare så fine. Så de måtte jo også bare vise hvad de kunne – her er det de to mellemste, på 10 og 7 år, der danser cueca.

Blog Image

Valentina på 10 var i sit es, og hun fik efterhånden alle ud på dansegulvet. Axel måtte også vise, hvad han havde lært på nogle få gymnastiktimer i skolen – han gjorde det helt godt. I øvrigt går dansen ud på, at herren skal forestille hanen, damen er hønen, og så går jagten ellers med de hvide tørklæder…

Blog Image

Mikala foretrak nu at kigge på….

Blog Image

Når Axel ikke dansede greb han en guitar og spillede med smiley

Blog Image

Vi var også hjemme hos nogle andre “gamle” venner, Claudios bedste-ven fra dengang vi var unge og smukke. De fik vores to hunde, da vi hev teltpløkkerne op og rejste til Danmark i sin tid. Dengang have jeg ikke troet, at jeg en dag ville kunne tage et billede af min datter med min gamle hund Oso – men her er han altså, blid som et lam og over 13 år gammel… For Mikala var det kærlighed ved første blik. Vores anden hund, Nikita, er mere sky og ville ikke fotograferes – men de har en tredje, helt ung, somgerne ville posere.

Blog Image

Sammen med Claudios søster tog vi til “El Pueblito”, som er et sted vel nærmest som Den Gamle by i Århus, bare ikke helt så gennemført, men hvor der hvert år stilles store telte op med “fondas” eller “ramadas”, to ord for det samme, nemlig et spise-danse sted, hvor der stort set kun serveres grillmad, men til gengæld i lange baner, og hvor der er levende musik og folk kommer for at danse, spise og more sig. I “El Pueblito” er der også stillet alle mulige boder op, lege og konkurrencer, og så er der, som sig hør og bør ved sådanne lejligheder, stopfyldt med folk og støv. og så var det varmt den dag.

Blog Image

Her kigger vi lidt på nogle, der optræder med et eller andet, jeg husker ikke lige hvad.

Blog Image

overalt sælges der varme grillspyd, det er især mændenes paradis, for det er rent kød og “ikke alle de grøntsager”, som Claudio bemærkede. Men indrømmet, de smagte rigtig godt.

Blog Image

Her har vi også søgt ly i en “fonda”, det er Mikala og kusinen Trayen der sidder i solen, og Axel, der indgåemde studerer sin colaflaske.

Blog Image

Vel hjemme i Viña del Mar igen efter en god uge i Santiago tog vi i cirkus lørdag. Her mødte vi blandt andet en brun bjørn, jeg skal ikke kunne gøre rede for arten. Den så ret fredelig ud.

Blog Image

Det er helt utroligt, hvad der bliver solgt i pausen i sådan et cirkus, alt muligt der lyser og glimter, og Mikala ville selvfølgelig gerne have haft det hele. Men der fik hun sig nu kun en næse, Axel fik også en, og det måtte de så nøjes med i denne omgang – ud over popcorn, sodavand, chips, kiks, ….

Blog ImageBlog Image

Endelig får I lige et hverdagsbillede fra en af de trapper, vi går ned af på vej til skole hver dag. Herfra kan man nemlig se, ikke bare vores bygning, men også vores lejlighed, men jeg tror nok man nærmest må bruge lup. Jeg kan sige så meget, som at altanen på dette billede er pyntet med flag og bånd, og at vi bor på 8. etage – så må I selv finde ud af resten smiley

Blog Image
Mange kærlige hilsner fra alle os til alle jersmiley