Jeg kom i tanke om, at det vist er temmelig længe siden, jeg har fået skrevet sidst. Det er vel, fordi der umiddelbart ikke har været de store fester eller udflugter at vise billeder af på det sidste, ingen vulkaner eller dansende chilenere…Derfor har jeg heller ikke været for god til at få kameraet frem. Men da jeg kiggede mine billeder igennem gik det op for mig, at vi til gengæld har været meget sammen med vores venner og familie hernede, nye og gamle, og at der faktisk er en del at fortælle.

Ikke mindst har de sidste to måneder været en god integrationsperiode. Axel er faldet rigtig godt til i skolen og blandt vennerne, Mikala har udvidet sin venindekreds drastisk fra to bedste-veninder til omkring syv-otte stykker, hun dagligt leger med, og vi voksne har både forstærket de venskaber, vi var igang med at bygge op og udvidet kredsen. Jeg har fundet en rigtig god og inspirerende kirke at komme i med en masse søde mennesker, og Claudio går en del op i livet omkring kick-boxing klubben. Axel går til fodbold med sine venner.

Så nu føler vi efterhånden virkelig, at Viña del Mar er vores “andet hjem” med gode venner og bekendte. (For dem, der ikke helt kender vores tidligere liv her i Chile, så boede vi fire år i Santiago før vi tog til Danmark, og Claudio er santiaginer, så det var jo nyt for os begge at skulle bo her i Viña).

Og nu til nogle billeder. Her er vi sammen med nogle venner på noget så eksotisk som Pizza Hut, jeg sidder med Mikalas veninde Michelle på skødet, og det er hendes tvillingebror Cristobal og deres forældre, vi tilbragte en rigtig hyggelig eftermiddag nede ved kystpromenaden og senere altså på Pizza Hut med.

Blog Image

En af Mikalas rigtig gode veninder er Romina, som går en klasse under Mikala, og med hvis forældre vi også er blevet rigtig gode venner – det er i øvrigt gennem dem, at jeg er begyndt at komme i førnævnte kirke. Her er Romina og Mikala ved at lege fotomodeller nede i haven foran svømmebassinet.

Blog Image

Og lige et nærbillede af Mikala i solen…

Blog Image

På næste billede har Mikala en anden veninde, Sofia, på besøg. Hvor Romina er fuld af energi hele tiden og én stor humørbombe, supplerer Sofia godt ved at være stille & rolig – hun og Mikala er meget glade for at lege de samme ting, for eksempel med Pet Shops eller at tegne. Hendes mor er gået hen og blevet mig en rigtig god veninde, vi mødes alene og kan snakke i timevis.

Blog Image

Egentlig var det først Axel, der blev gode venner med Joaquín, der er Sofias bror. De to har absolut samme interesser, hvilket vist tydeligt fremgår af billedet her (hvor de faktisk “leger” sammen, det er bare interaktivt):

Blog Image

Men der bliver dog også tid til helt almindeligt, privat familieliv, hvor vi for eksempel nyder rigtig godt af alle de gode råvarer til madlavningen her. Børnene er blevet helt vant til sådan noget som at spise kæmpe artiskokker til forret, som her:

Blog Image

Og så er det jo blevet sommer, og selvom det ikke er som i Santiago, hvor der nu er over 30 graders varme hver dag, så var det tid til at købe sommertøj for nogle uger siden. Og så, på en shoppe tur med Mikala, så vi pludselig “Mattias”, æslet her, som Mikala absolut mente måtte være vores nye kæledyr – så her er han, og han har i øvrigt fødselsdag på lørdag, mener Mikala (hun mener også, at han skal have gaver…):

Blog Image

Nu er det sket – Claudio er fyldt 39 år, og vi fejrede begivenheden med at gå på en rigtig lækker fiske- og skaldyrsrestaurant, der ligger på vejen til Valparaíso. Dér ligger et lille fiskerleje, hvor de små fiskerkutter kommer ind om morgenen og sælger friske fisk og skaldyr direkte fra bådene til private, distributører og til de omkringliggende restauranter. Man spiser himmelsk på de restauranter, så det er gået hen og blevet vores yndlingssted – hvis du kommer og besøger os, er det sikkert, at vi tager dig med dertil smiley. Her sidder fødselsdagsbarnet med sine børn, mætte og glade:

Blog Image

Ud ad vinduet kunne vi kigge på stranden og det lille fiskerleje:

Blog Image

Lad jer endelig ikke snyde af skyerne i horisonten – det var en bragende varm dag, og da vi bagefter havde siddet lidt nede ved stranden og børnene var blevet godt våde og vi var godt varme, besluttede vi os for at en rigtig god måde at afslutte en god dag ville være at købe en lagkage med hjem og nyde den nede ved svømmebassinet. Som sagt så gjort:

Blog Image

Blog ImageDet er i øvrigt mit absolutte fortsæt at blive brun i år, ikke kun rød – jeg burde have alle forudsætningerne for det med fire måneders sommer foran mig, et svømmebassin i haven og en helt kyststrækning med strande lige i nærheden!

Endelig går børnene jo på den her fantastiske skole, hvor der hele tiden er arrangementer af en eller anden art. Hele skolen har lige været på deres årlige, samlede udflugt – i år gik turen til Botanisk have, hvor alle skolens børn blev delt op i hold på tværs af klasser og aldre til forskellige lege og konkurrencer. En dag fuld af oplevelser, hvor Mikala fortalte også at have fundet en død due…

Hvert år laver hver klasse mindst ét teaterstykke, og i sidste uge var det de to 2. klasser, der opførte hver deres. Mikala var edderkop i et stykke, der hed “Den magiske fløjte”, der handlede om, at den ydre skønhed ikke er det samme som den indre. Her står en lidt nervøs edderkop og venter på, at det hele starter:

Blog Image

Stykket er i fuld gang, og de “grimme” edderkopper snakker med de “smukke” mariehøner:

Blog Image

Til sidst gik der lidt kuk i det, da der skulle bukkes – dværgene nåede ikke helt at komme med i første omgang, så vi må nøjes med prinsesser, mariehøner og edderkopper:

Blog Image

Det var dét – nu går tæppet for denne gang. Fra nu af skal jeg nok forsøge at huske at have kameraet med mig. Nu kommer min mor snart herned, det glæder vi os allesammen rigtig meget til, og så må vi jo se hvordan det går med at komme i julestemning midt i sommervarmen smiley