Rigtig godt nytår fra alle os til alle jer! Vi håber, i er kommet lige så godt ind i det nye år som os, og at 2008 må bringe alt muligt godt med sig for allesmiley

Nytåret fejrede vi med Claudios søster Nayaret og hendes familie (tre børn) samt nogle rigtig gode venner og deres børn (to) – så med syv danse- og legeglade børn var der liv og glade dage! Vi startede med at grille nede ved vores grillplads, der blev disket op med alt muligt slags kød, lækre salater og god chilensk vin. Ungerne sad ikke ned så længe – der er både fodboldbane og legeplads, der er meget sjovere at være på end sammen med de snakkende voksne.

Blog Image

Blog Image

Efter at have båret det hele op i lejligheden tog vi gulvtæppet af og dansede lige til klokken tolv, hvor vi stimlede sammen ude på balkonen for at nyde det fantastiske festfyrværkeri langs hele kysten fra Valparaíso til Con Con – en strækning på omkring 40 km – arrangeret af flere kommuner til sammen. Her er det forbudt at fyre af selv – men så er det til gengæld så meget flottere med det professionelle ud over havet. Billedet yder slet ikke motivet retfærdighed, men det giver da et indtryk af et udsnit af udsigten.

Blog Image

Blog ImageEfter nytåret havde vi fornøjelsen af at beholde familien på besøg indtil den 3. januar, og jeg kan vist roligt sige, at alle hyggede sig helt enormt – både børn og voksne. På det første billede går vi lige lidt tilbage i tiden, til dagen før nytår, hvor vi holdt Familiejul 2 – med udveksling af gaver og det hele.

Blog Image

Vi brugte dagene godt og var på mange ture – desværre kom kameraet ikke rigtig med, så her får I kun billeder fra den ekspedition, Claudio tog fire af børnene med på i en kløft her nedenfor (det er Axel, Mikala, Ricardito og Trayén, der er med).

Blog Image

Blog ImageDer gik også en del tid i badebassinet – dét huskede jeg da at tage billeder af i fugleperspektiv fra balkonen den allersidste dag:

Blog Image

Blog ImageOg nu er de så taget hjem, og forberedelserne til vores lange rejse er begyndt at tage fart – der er meget, der skal nåes inden på torsdag den 10, vi skal pakke sammen, gemme vores ting væk hos nogle venner, gøre hovedrent….og så lige holde Axels fødselsdag for nogle venner på mandag den 7.

Så for lige at få os selv med, går vi lige lidt tilbage til december måned, hvor min mor stadig var her, og vi oplevede en hel masse. Hvis I orker flere billeder, får I lige nogle her fra tiden, der gik:

Her er vi allesammen hjemme at besøge Claudios søster & co. – alle kender hinanden fra “gamle dage”, da vi boede her i Chile, og der var stor gensynsglæde og Ricardos (Claudios svogers) hjemmelavede empanadas på bordet:

Blog Image

Og husk så det næste billede til senere – Mikala er ved at sende et brev til julemanden i den dertil indrettede postkasse nede på posthuset:

Blog Image

Vi var jo på en del ture – på de næste billeder er vi i Pomaire, en indianerlandsby 1½ times kørsel herfra, hvor de laver traditionelt (og ind imellem mere moderne) lertøj efter ældgamle metoder. Her spiste vi på en rigtig god restaurant med kæmpe portioner af traditonel chilensk mad som empanadas, pastel de choclo (majs-ret) og grillspyd.

Blog Image

Blog ImageDer er meget flot lertøj til i verden, som man ikke kan have med sig hjem…

Blog Image

Det var en meget varm dag, hvorfor vi måtte ind i en af butikkerne og få os et glas friskpresset frugtjuice midt i det hele:

Blog Image

En anden dag fik vi uventet besøg af Claudios barndomsven og hans familie – her sidder hans kone Margarita med en glad Mikala på skødet:

Blog Image

Og nu vi er ved det, så kommer der lige nogle Mikala-billeder – først et af Mikala med sine pom poner, som hun har lært af lave i Art Attack (et kreativitetsprogam på Disney Channel), og så et af Mikalas lange hår, som vi tog mange billeder af den dag vi endelig havde fået overtalt hende til at få klippet håret – faktisk røg der nok 15 cm af, og det er stadig langt, men nu nemt at rede:

Blog Image

Blog ImageMidt i alle de ture blev der også tid til at tage hvert barn med os alene sammen med sin mor og mormor – her er først Axel, så Mikala med på café, Axel nede ved stranden, og Mikala med sin nyindkøbte nissehue på:

Blog Image

Blog ImageLillejuleaftensdag kørte vi til Isla Negra, hvor vi var inde at se Pablo Nerudas Hus, der står som museum med alle hans sjove og mærkelige samlinger af alt fra galionsfigurer til muslingeskaller. Et finurligt og flot sted. Vi startede på en hyggelig fortovsrestaurant, hvor Axel fik opkaldt en ret efter sig – han bedte nemlig om noget så mærkeligt som muslinger med kartoffelmos, og det synes de var en vældig sjov idé:

Blog Image

I Pablo Nerudas Hus er det forbudt at tage billeder indenfor, så her er de typiske udendørsbilleder, som jeg tror alle tager – et af huset, og så et af os besøgende, siddende ved mindestenen over hans jordiske rester, mens vi nyder udsigten over havet ved den smukke klippestrand:

Blog Image

Blog ImageEndelig blev Pablo Neruda næsten altid afbildet i profil – Claudio har en vis lighed med digteren, som han sidder her og skuer ud over det vide hav:

Blog Image

Og så blev det endelig jul – her er vi lige kommet hjem temmelig sent Lillejuleaften, men traditionen tro må stjernen lige sættes på træet. Det var Mikalas tur i år:

Blog Image

Kan I huske billedet med Mikala, der sender brev til julemanden? Sent på eftermiddagen juleaftensdag havde jeg forlængst opgivet håbet om, at der skulle komme et brev fra julemanden, som jeg havde regnet med, når det nu var posthuset, der arrangerede. Men så, pludselig – ringede det på døren, og udenfor stod to af julemandens hjælpere med en stor gave i favnen, og spurgte efter Mikala. Claudio forstod først ikke helt hvad de snakkede om – mens Mikala tog imod gaven som det mest naturlige i verden, hun havde jo skrevet til julemanden, så hvorfor skulle der så ikke komme to hjælpere med en gave til hende? De to mystiske hjælpere afslog tilbuddt om at komme indenfor, og forduftede – mens Mikala kunne åbne sin første julegave:

Blog Image

Blog ImageBlog Image

Mon den rigtige julemand virkelig kommer ned gennem skorstenene? Noget kunne tyde på det:

Blog Image

Ellers blev det jo en sjov blanding af dansk og chilensk jul. Her holder vi i hvert fald traditionen med ris a la mande i hævd (med hjemmelavet kirsebærsauce på friske kirsebær – det smage altså guf), min mor fik mandlen, og mandelgave var der også, et juletræ af honningkage:

Blog Image

Blog ImageBlog Image

Nu har vi vist haft jul nok for denne gang. Afskeden med min mor nærmede sig, og sidste dag besluttede vi at tage på tur til Valparaíso, at gå tur på bakkerne og spise på en lækker restaurant (igen 🙂 Her ser det ud til, at Claudio er ved at tage kvælertag på Axel – men det er nok bare almindelig drengeleg:

Blog Image

Og her er så afskedsmiddagen på en rigtig dejlig restaurant på toppen af en bakke med et skønt fusionskøkken:

Blog Image

Klokken er blevet mange, børnene har fået lov at være rigtig længe oppe at se en ny film, vi har været nede at købe i dag – jeg syntes, de skulle have en gave for det flotte stykke arbejde, de har udført i skolen i året, der er gået. Axel er blevet hårdt udfordret ved at gå i 6. klasse lige fra sin 4. klasse i DK, og for Mikala har det været stort at skulle lære at læse og skrive på spansk og med skråskrift. Men de har klaret det rigtig flot begge to, det er lykkedes dem at blive godt integrerede, væe en del af klassen og ikke længere “de fremmede”, og få mange venner. Og i et land, hvor man får karakterer på alle klassetrin på en skala fra 1 til 7 (hvor 4 er bestået), er det lykkedes Axel at komme ud med et gennemsnit på 6,8, og Mikala med helt rundt 7-tal! Absolut topkarakterer, og det synes jeg er flot, at de har kunnet koncentrere sig så godt om det faglige, når der nu også var så meget andet at se til! Sagde den stolte mor….gladest er vi selvfølgelig for, at de begge har det godt og er faldet fint til.

Endnu engang, godt nytår til alle, vi ses jo nu i det nye år, det glæder vi os også til, og indtil da vil vi stadig nyde det liv, vi har her i Viña del Mar og resten af Chile smiley