Blog Image

Chile

Kontakt os:

Axels e-mail
axel-arias@hotmail.com

Mikalas e-mail:
mikala-arias@hotmail.com

Signes e-mail:
signe@flotdesign.dk

Claudios e-mail:
claudio1@flotdesign.dk

Internet, telefonnummer, udflugter og skolestart

Nyheder Posted on %PM, March 20 2007 22:55:22

Endelig er vores omskiftelige liv på byens forskellige internetcafeer og telefonhuse udskiftet med en fast internetforbindelse og telefon herhjemme – så nu er vi atter en pæn, sat familie, man kan få fat på. Så skriv endelig til vores flotdesignadresser igen – det er dem, Claudio og jeg tjekker mest. Axel tjekker til gengæld dagligt sin hotmail, i hvert fald nu. Det er ikke svært at gætte hvem der er gladest for at have fået internet igen!

Vores telefonnummer er – hvis man ringer fra Danmark – smiley: 0056 – 32- 247 04 19

Vores postadresse er: Padre Hurtado 660, Edificio Las Encinas, Dpto. K-82, Viña del Mar.

Den første tid er gået med at indrette os – der har dog været tid til udflugter. I fredags var vi i Valparaíso, som man kan se på billederne herunder. Og hele weekenden har vi været til forskellige fødselsdage i Santiago.

Men NU har virkeligheden indhentet os – eller rettere talt, Mikala og Axel er blevet indhentet af skolestarten. Første dag var i går mandag. Nerverne sad udenpå – Axel var ved at vende om på vej til skole, og Mikala måtte jeg følge hjem efter den første blok, hun havde fået kvalme og ondt i maven og så meget bleg ud om næsen. Men allerede i dag er det blevet meget bedre – begge børn syntes det var en god og sjov dag, med mange nye indtryk, søde klassekammerater og gode lærere.

Claudio og jeg er også kommet på skolebænken – så jeg har gået i 2. klasse og Claudio i sjette de sidste to dage. Jeg kan godt lide den måde timerne er organiseret på, i blokke af 1½ times varighed hver med et længere frikvarter ind imellem. Børnene bliver opfordret til at tage deres medbragte mellemmåltider frem i slutningen af hver blok, og midt på dagen er der frokostpause. Børnene har varm mad med, og ellers kan de købe varm mad i kantinen. Lærerne virker enormt søde og kompetente. Både Axel og Mikala har flere fag end derhjemme, Axel er allerede igang med at lave et månedslangt projekt i Teknik, og Mikala skal prøve at hænge med i engelsktimerne. Begge har de både musik og teater.

Til gengæld har de to dage om ugen med timer indtil kl. 17.30. Andre to dage til kl. 16, og om fredagen har de så tidligt fri – allerede klokken 14.30! Heldagsskolen har holdt sit indtog. Nu får vi mulighed for at danne os en mening om hvordan det fungerersmiley

Alt i alt står det hele i skolens tegn lige nu – det optager i den grad os allesammen. Begge børnene har brug for at have os ved siden af sig som tolk i timerne et stykke tid – især Mikala. Men efter det er der jo pludselig hele lange dage uden børn – så må vi se hvad vi finder på at fylde på!



Viña del Mar

Nyheder Posted on %PM, March 09 2007 22:44:16

Vi sidder her en solbeskinnet tidlig fredag aften paa det mest logiske sted man kan befinde sig paa saadan en dag – en internetcafé. Derfor de sjove “aa”er, “ae”er og “oe”er. Det er nemlig ikke lykkedes os at faa internet derhjemme endnu, men lidt nyheder syntes jeg gerne jeg ville have ind paa siden her.

Vi flyttede i loerdags – en dejlig formiddag forlod vi Santiago i en lejet bil med lad, der var stor nok til alle vores ejendele, os selv og saa Ricardo og Ignacio, der fulgte os paa vej. Lejligheden er skoen, beliggenheden endnu bedre. Som Claudio sagde om aftenen, da ungerne var lagt i seng og vi sad ude paa terrassen i aftenbrisen med udsigt over Viña del Mar og Stillehavet helt ud til den runde horisont: Der er nogle gange, hvor man paa spoergsmaalet “Hvordan har du det?” vil svare – “Ved du hvad? Jeg har det godt.”

Naar vi faar internetforbindelsen op at staa derhjemme laegger vi nogle billeder op – af udsigten, af ungerne i svoemmebassinet og andet godt fra Stillehavskysten.

VI har haft travlt med at indrette os – lejligheden er moebleret som ferielejlighed, saa der mangler lidt hist og pist naar man skal leve et liv der. Men mest af alt har vi brugt en masse tid til at finde skole til boernene. Vi blev slaaet lidt ud i foerste runde – vi fandt nogle meget fine privatskoler i naerheden, sagen var bare den at de var helt private – ikke noget med statsstoette her i det neoliberale forsoegsprojekt – og usandsynligt dyre. Men saa tog Claudio affaere, og gik hele byen rundt alene et par dage, til forskellige skoler der er delvist finansieret af alle mulige foreninger.

Der var heldigvis en del at vaelge imellem. Til sidst stod valget mellem to, der i paedagogik, antal elever og andre parametre vi havde sat op loed rigtig gode. Eneste problem var at den der laa taettest ved ikke havde plads i femte klasse, som vi mente Axel skulle starte i. Saa boernene havde naer faaet laert arabisk, for den anden skole, der ligger noget laenger vaek, var delvist finansieret af en arabisk forening, og ergo var et af fagene arabisk sprog og kultur – det syntes vi var lidt sejt. MEN saa fandt vi ud af, at Axel skal begynde i 6. klasse (for de der ikke ved det gaar han i 4. derhjemme) – det svarer til hans alder, og da de starter naar de er 5-6 aar i 1. klasse her svarer det foerste aar naermest til boernehaveklassen derhjemme.

Derfor har vi valgt den naermeste af de to skoler. Her er det kunsterforeningen der staar bag og goer den til at betale for os. Den har ry for at vaere en af Viñas bedste skoler, og kan vel bedst sammenlignes med en friskole i Danmark. De gaar meget op i musik, dans og teater (man er vel en kunstnerskole), er 20 – 25 boern i klassen – og saa maa vi skuffe alle dem, der havde haabet at se Mikala og Axel i skoleuniform, for som den eneste skole vi har set paa bruger de ikke uniform. Og saa er de ved at bygge til, saa skolestarten er udsat til den 19. marts. Det giver os en uges ferie mere, som vi vil bruge paa at tage paa ture rundt til de forskellige kystbyer, isaer Valparaiso, og paa stranden.

Som det sidste – vi har jo som sagt ikke internet endnu, derfor faar vi ikke svaret paa mails sendt til vores flotdesign-adresser. Saa skriv endelig paa hotmailen – ungernes staar her paa siden, og min (og Claudios) er signeichile@hotmail.com



Fredagsnyheder

Nyheder Posted on %PM, February 23 2007 16:33:19

Det er fredag – en rolig dag for os alle, Axel spiller på computer med sine to fætre Ricardo og Ignacio (mest Ricardo), mens Mikala løber rundt og leger udenfor med Trayén. De har vistnok gang i noget med at gynge, lege fange og lege med hunden. Og nu blev Axel lidt sur – Claudio smed ham væk fra computeren så han kunne komme ud at lege i solskinnetsmiley

Vi var i Viña del Mar i går torsdag, og hvis alting ellers går i orden har vi nu fundet en lejlighed, som vi overtager pr. 1. marts. I dette øjeblik venter vi på at få tilsendt billeder, og så vil jeg lægge nogle herud på hjemmesiden. Den ligger rigtig dejligt op ad en snoet bjergvej ca. 15 minutters gang fra centrum, med en meget smuk udsigt fra terrassen, stuen og forældresoveværelset ud over hele den bugt, Viña ligger i. Der er fire-fem skoler inden for fem minutters gang, og der hører svømmebassin, tennisbane og legeplads til. Møbleret – og så skal vi prøve at have to badeværelser og hele to fjernsyn smiley

Mikala-kommentar da vi var på vej hjem i bussen sent i aftes og midt i aftenmørket kom til et vejafgift-betalingssted: “Skal vi nu over en Storebæltsbro?”smiley

Her på siden er der sket nogle få ændringer – der er nu mulighed for at se små videooptagelser efterhånden som vi får lagt dem ind (hvis man ellers har en forbindelse der kan downloade dem) – og ikke mindst har jeg fået aktiveret linket til min emailadresse, så man nu slipper for besværet med at skulle kopiere…

Det er sensommer nu, og temperaturen er faldet til mellem 25 og 30 grader. Om morgenen kan det være skyet – så vi har fundet de lange ærmer og cowboybukser fremsmiley Og hvad har vi så været på af udflugter? Jo, vi har haft et par dage hvor Claudio og jeg har taget et af vores børn hver og taget på alene-tur med dem. Tirsdag var Claudio således med Axel og Ricardito på bjergbestigning – et stykke op af udløberne fra Andesbjergene. De kom rigtig højt op på en top og kunne se laaaaaaangt væk – så nu har de planer om Next Stop Everest. Imens var Mikala og jeg inde at tømme centrum for varer, og spise os så mætte i god mad at Mikala bagefter ikke mente, der var plads til en is!

Onsdag var Mikala og Claudio inde i Zoo at se på de aber, der engang bed Claudio i fingeren da han trodsede fodring-forbudtskiltet, og alle de andre fascinerende dyr. De så også et trafikuheld og fik osteempanadas, oplyser Mikala. Axel og jeg gik i biografen og så Eragon – dén kan anbefales til alle børn i den alder! Den er ikke for uhyggelig, og så er den vildt spændende – det var nærmest mig der sad og knuede Axels hånd. Bagefter prøvede jeg at lokke Axel til at købe det lidt som Mikala og jeg havde ladet tilbage dagen før, men der var ikke bid – det er ikke Axel jeg skal på shopping medsmiley Men en god is blev det da til denne gang…

Weekenden kommer til at stå i vennernes tegn – nu har vi pludselig travlt med at få set alle før vi rejser fra Santiago. Så nu vil jeg lige bruge lidt tid på at oploade nogle billeder her på siden på denne stille dag før storm.



15. februar 2007

Nyheder Posted on %AM, February 16 2007 01:09:49

smileySå har jeg – vist nok – lige fem minutter til at skrive lidt nyheder. Vi er inviteret ud til frokost af nogle venner i dag, og bliver hentet lige om lidt, så alt efter omstændighederne bliver nyhederne kortere eller længeresmiley

Tingene går ikke helt så hurtigt som vi havde regnet med – vi var vist heller ikke helt realistiske med vores planer….

…(meget senere): Og så blev vi hentet, men korte skulle nyhederne herfra heller ikke være denne gang, så nu hen under aften, hvor vinden blæser køligere i træerne sætter jeg mig til at skrive lidt igen. Jeg har i øvrigt lige opdaget hvordan man sætter disse hersens ansigter ind, som den vågne læser måske har bemærket.smiley

Det var det med planerne…I mandags var Claudio i Viña del Mar at sondere terrænnet for mulighederne for at leje hus eller lejlighed. Vi vil jo helst have møbleret, så vi slipper for at købe alt fra vaskemaskine, komfur og spisebord til – nåja, senge. Det har vist sig ikke at være helt nemt, for der er det specielle, at det er meget normalt at udleje huse og lejligheder møbleret, men fra marts til december (til studerende og sæsonarbejdere). I ferien januar-februar lejes de ud på dagsbasis – ti gange prisen. smileyNå, men Claudio fandt da nogle forskellige lejligheder især – husene han så var ikke meget værd. Så nu tager vi allesammen afsted hele dagen i morgen fredag for at se på herlighederne, Nå ja, og så er de først ledige til 1. marts allesammen, så vi kommer til at nyde godt af Santiago lidt endnu – og ungerne må til at få de danske skolebøger frem, for nu kommer det til at vare lidt længere før vi har fundet en skole til dem. En noget forlænget vinterferie kan man godt kalde detsmiley

Men så kan man jo heldigvis slå ventetiden ihjel med at bruge to dage til at rende fra fremmedpoliti til udlændingestyrelsen til folkeregisteret for at få orden på visum-papirerne og diversen identifikationskort. Vi har rendt Santiago tynd, og Axel og Mikala er dødtrætte af os – men de har faktisk taget det ok pænt. Vi har også bestukket dem med is, oste-empanadas, tyggegummier, sodavand, kiks og alt muligt andet, som ville få enhver ernæringsekspert til at blive blå i hovedet. Nå ja, havde nær glemt al den solmodne frugt de også får proppet sig med – det er især sæson for meloner, pærer, blommer, vindruer og fersken, alt sammen selvfølgelig mindst dobbelt så stort og 1/10 så dyrt som hjemme.smiley

Så i morgen fredag går turen altså til Blomsterbyen Viña del Mar. Lørdag vil vi bestige et bjerg om formiddagensmiley – så der er tid til badebassin, runescape og vasketøj om eftermiddagensmiley

NU er det sengetid – farvel for denne gang, hav det godt allesammensmiley



6. februar 2007

Nyheder Posted on %PM, February 06 2007 15:45:57

Det tog os lige nogle dage – men her er vi med på vores hjemmeside (blog, får jeg at vide det hedder). Jetlagget tog det os ikke så længe at komme os over – vi startede med at sove næsten tolv timer den første nat alle fire, det gjorde godt. Og så har den ellers stået på udflugter og 35 graders varme lige siden. Claudios søster Nayaret har taget en uges ferie i anledning af vores besøg, og ungerne har sommerferie – så vi har været inde i Santiago centrum at kigge på folkelivet og palmer, i parken at se dukketeater og palmer, og oppe på den ”lille” bjergtop, Cerro San Cristobal, der ligger midt i Santiago, at køre i bjergtog og se på udsigten, den store jomfru Maria-statue, der skuer ud over byen – og palmer. Vi har planer om at tage til et andet bjerg, Cerro Santa Lucia, i Fantasilandia (stedets Tivoli) og meget andet i denne uge, så der bliver nok at se til.

For Claudio og mig er der ikke så meget nyt under solen – Santiago ligner sig selv, folk er blevet tre år ældre – men børnene bider mærke i alt det, der er anderledes. De har for eksempel allerede fundet på en ny leg – når vi er ude at køre i bus sætter de sig på samme sæde med hænderne på ryglænet foran, og så er ligheden med en rutchebanevogn faktisk ret slående – det svinger og hælder, det rasler og hopper, og så går det stærkt! En anden forskel Axel især har lagt mærke til er priserne. På det ugentlige marked på hovedgaden her i kvarteret i søndags hev han mig hele tiden til siden: ”Mor, bananerne koster kun 2,50 kr. kiloet! Og se vindruerne – de koster 2 kr. kiloet!”. Mikala på sin side forkøbte sig i hårpynt, malerbøger, fortællinger og andre småting – til den større formue af et forbrug på i alt 25 kroner. Og så er det fascinerende, at alle ture kaster is, sodavand, frugt, chips og smågaver af sig – ikke mindst fra deres forkælende tante.

I næste uge tager vi en tur til Viña del Mar, byen hvor vi har tænkt os at slå en lillebitte rod. Vi skal finde et godt sted at bo – det kan jo godt komme til at tage et par dage. Og så skal vi ellers til at etablere os igen – en lidt mærkelig fornemmelse for sådan en ”sat” familie som os.

Indtil vi har vores eget sted at bo kan det godt komme til at tage lidt tid imellem opdateringerne af hjemmesiden – det er noget teknisk halløjsa, som jeg ikke føler mig som den rette at gøre rede for. Det samme fidelidum er også skyld i at vi ikke kan komme på vores almindelige email (alle de der @flotdesign). Så indtil videre må vi nøjes med vores hotmailadresser

På vegne af os alle fire sender jeg alle en kærlig tanke

Signe