Blog Image

Chile

Kontakt os:

Axels e-mail
axel-arias@hotmail.com

Mikalas e-mail:
mikala-arias@hotmail.com

Signes e-mail:
signe@flotdesign.dk

Claudios e-mail:
claudio1@flotdesign.dk

Vinterferie i La Serena

Billeder Posted on %PM, July 27 2007 23:10:21

(Vi har stadig virusproblemer med Claudios computer, derfor manglen paa danske vokaler i denne omgang.)

Denne gang er der saa meget at fortaelle og saa mange billeder at vise, at jeg ikke tror, jeg kommer helt omkring alting. Men jeg kan love, at de, der godt kan lide at se paa billeder ikke vil blive skuffede.

Axel og Mikalas vinterferie startede for en uge siden med en uges ferie i La Serena, der ligger seks timers buskoersel oppe nordpaa. I loebet af rejsen kunne vi tydeligt se, hvordan der blev stadig mere toert i landskabet omkring os, og da vi naaede La Serena, som er sidste stop foer Atacama-oerkenen starter, var vegetationen lav, meget spredt og fuld af kaktus. Andesbjergene kom taettere paa, og der var mindre sne paa toppen af dem.

La Serena er en rigtig strand-sommer-turist by, yderst charmerende med lav bebyggelse, der ikke maa overstige tre etager, i gammel kolonistil med en gammel kirke paa hvert gadehjoerne. Som denne her:Blog Image

Vi boede dog ikke inde i den gamle bydel, men i en kaempe lejlighed, vi havde lejet af en venindes veninde nede ved strandboulevarden (hvor bygningerne er hoejere). Her er et rigtigt “her-boede-vi”billede – det giver ogsaa en god fornemmelse af forskellen mellem den gamle bydel og strandpromenaden:

Blog Image

Der var én ting, vi ikke havde taget hoejde for: Katolske helligdage, hvor de fejrer deres helgener. Saa da vi ankom til byen mandag var gaderne fuldstaendig mennesketomme, alt var lukket og vi spekulerede paa, hvor alle mon var henne – indtil svaret gav sig selv, da der pludselig drog en kaempe procession gennem gaderne, med baade praester, messedrenge, munke, nonner, mange i foelget, og – hvad vi blev lidt overraskede over – et stoerre opbud af den militaere magt, repraesentanter for haeren, soevaernet, flyvevaabnet og alt det andet. De var der jo selvfoelgelig for at vise deres stoette til optoget – men det virker lidt maerkeligt at se Jomfru Maria omgivet af maskingevaer! Et eller andet stemmer ikke helt…Her et billede, hvor vi kun har faaet soldaterne med hjelme med:

Blog Image

Nu havde vi opklaret mysteriet om, hvor alle folk mon var henne – og naeste dag var bymidten da ogsaa helt almindeligt levende igen. Nede paa stranden var der dog ogsaa rigtig dejligt, baade til at gaa tur og til at samle alle mulige skaller:

Blog Image

Blog ImageNede ved stranden gav et lille aa-loeb ogsaa anledning til at hente noget af min gamle naturgeografiske viden frem af gemmerne g snakke med Axel om aaers naturlige sving, erosion og aflejring, og hvordan man i Danmark rettede flere aa-loeb ud for siden at foere dem tilbage til deres naturlige sving. Og blev overrasket over, at han syntes det var spaendende! Her staar Axel og Mikala foran det beroemte aa-loeb:

Blog Image

I La Serena ligger der et lille men ret spaendende arkaeologisk museum med indianerkulturelle fund fra det meste af Chile, dog mest fra det nordlige. Det er ogsaa her, de har en aegte moai, som efter at have rejst jorden rundt til forskellige udstillinger vendte tilbage til La Serena engang i slutningen af 80’erne.

Blog Image

Blog Image

Et andet interessant aspekt ved La Serena for turister som os er, at de har et stort, velassorteret kunsthaandvaerkermarked med rigtig mange flotte ting, smykker, figurer, toej og alt muligt mellem himmel og jord – et rent paradis for baade boern og voksne. Her fik Axel sit flotte svaerd lavet af svaerdfiskeben – det giver anledning til mange fantasilege:

Blog Image

Og vi bliver ved Axel lidt endnu – her er han nemlig blevet koebt og betalt af Claudio til at smage det, Claudio fik den dag til frokost, nemlig komave – og se, hvor glad han ser ud:

Blog Image

Noget, vi jo havde hoert om, og som vi bare maatte ud at se var de verdensberoemte stjerneobservatorier, der ligger i bjergene uden for La Serena, i naerheden af en mindre by Vicuña. Her ligger to af verdens stoerste og vigtigste observatorier – og et mere ligger laengere oppe i Atacama oerkenen. det regner naesten aldrig her, og man kigger lige op i maelkevejen. Vi bestemte os dog for at tage ud til det noget mindre Mamalluca-observatorium, fordi man i modsaetning til det andet, der er aabent for publikum, her faar lov til at kigge paa stjernerne selv gennem de store kiggerter – paa Tololo-observatoriet er der kun én tur om ugen, loerdag formiddag, hvor man kigger paa deres instrumenter. Saa vi befandt os pludselig ude i det specielle blaa moerke i bjergene, der lyses op af millioner af stjerner, og forstod pludselig hvad det vil sige at kigge op i maelkevejen. Det var en stor oplevelse, som det er umuligt at tage billeder af – saa I maa noejes med os foran en kiggert ved siden af observatoriets kuppel.

Blog Image

Og nu tager vi jer saa med paa en tur til Isla Damas, et naturreservat der ligger 100 km. nord for La serena ude paa nogle klippeoer, man kun kan naa ved at tage med paa en arrangeret, guidet tour foerst gennem oerken og olivenlunde, saa i motorbaad ud til oerne. Her gaar Humboldt-stroemmen forbi med sine kolde vande, og derfor synes baade soeloever og Humboldt-pingviner og en hel masse forskellige fuglearter, at det er et ideelt levested. Mikala kunne absolut ikke lide sejlturen ud med de for hende hoeje boelger, men hun klarede det godt puttet ind mellem mor og far – og siden blev hun saa optaget af det vi saa, at hun helt glemte at vaere bange paa hjemturen! Axel syntes bare det var sjovt, som han sad der ved siden af Ulla:

Blog Image

Blog ImageVejret var lidt overskyet men ellers perfekt til saadan en tur. den foerste oe vi sejlede ud til er helt fredet, dvs. at man ikke maa gaa i land. Det er ogsaa den, de fleste dyr bor paa. Det foerste indtryk var lyden – vi hoerte soeloevekolonien laenge foer vi kunne se den, for sikke de raaber op! Der var hundredevis af soeloever samlet paa samme sted, og vi kom helt taet paa med baaden – det var virkelig en stor oplevelse. De sprang i vandet ved siden af os, solede sig, hoppede rundt og sloges lidt et par meter fra os, tilsyneladende fuldstaendig upaavirket af saadan nogle mennesker. Her kommer nogle af de mange billeder, vi tog af dem:

Blog Image

Blog ImageBlog ImagePaa disse fredede klippeoer lever mange havfugle i bedste velgaaende, og de goer sig ogsaa hoejlydt bemaerket – og klipperne er farvet hvide af deres tilstedevaerelse. Det er ret fascinerende:

Blog Image

Vi skulle ogsaa lige sejle ind i en hul klippe at se de fugle, der gemmer sig derinde – det foregik nu med motoren slukket.

Blog Image

Det fredede omraade bestaar af tre klippeoer, hvoraf den stoerste ligger for langt vaek til at man lige kan sejle derud med en flok turister i en fiskebaad. Men derudover er havet rundt om ogsaa fyldt med flotte klippeformationer, som denne her:

Blog Image

Og saa kom vi til det, vi allesammen saa gerne ville se, nemlig pingvinerne. Humboldtpingvinerne er en speciel race, der lever i kolonier, men parvis – det vil sige, at de kun har én og samme partner hele livet, de er meget trofaste, bygger deres rede sammen, deles om arbejdet med at passe aeg og unger, de er begge skaffere og skiftes til at hente mad – og naar den ene doer, gaar der hoejst et par uger, saa doer den anden ogsaa af sorg. Meget smukt og kaerligt forhold i virkelighedens verden. Her kommer det, vi saa for os som et aeldre aegtepar spadserende ned af en sti, hvorefter de brat stoppede op for at se os an – det er nemlig meget sky dyr, der kan doe af skraek hvis man kommer for taet paa, saa de er meget skeptiske. Derfor holdt vi os i god afstand – vi skulle ikke have et aegtepars doed paa vores samvittighed!

Blog Image

Ellers gemmer pingvinerne sig godt, og er nok til at faa oeje paa, men meget svaere at fotografere. Her lykkedes det dog at faa et rimeligt billede af en til:

Blog Image

Efter sejlturen langs den stoerre oe fik vi lov at gaa i land paa en lidt mindre, hvor vi dog fik besked paa ikke at komme om paa nordsiden, hvor pingvinerne bor. Her moedte vi en ny overraskelse – det var et paradis for skaller-samlere som Axel og Mikala. Det var virkelig svaert at begraense sig til det, de fik at vide vi ville slaebe – saa her er Axel med sine skatte:

Blog Image

Mikala havde taget en stor tegneblok og fedtfarver med, saa vi klatrede op paa en stor klippe midt paa oen, hvorfra hun havde en god udsigt at tegne. Her sidder hun saa:

Blog Image

Blog ImageDet er ikke helt til at se paa billedet, men lyset var helt fantastisk paa dette tidspunkt, solen var ved at bryde igennem, og havet var helt azurblaat ind mod stranden. Lidt efter sejlede en anden fiskerbaad med turister forbi – og foran dem dukkede en lille flok delfiner op! Vi saa desvaerre ingen taet paa.

Nede ved stranden blev der tid til at fodre fugle i haanden, foer vi drog tilbage. Det blev til en god hyggestund for baade Axel og Mikala, der laenge laa helt stille med udstrakt haand med kikskrummer.

Blog Image

Blog Image

Nu forlader vi naturreservatet og tager til Elqui-dalen. Det er en floddal, der skaerer sig tvaers igennem Chile fra Andesbjergene, og som goer hele den dal, den ligger i til et frodigt landbrugsland midt i den toerre oerken. Her dyrkes isaer papaya, avocado, appelsiner-mandariner – og saa vindruer, flere forskellige sorter, hvoraf nogle er til spisebrug og eksport, nogle faa er til vin, men de fleste bruges til at lave “Pisco”, en vindruebraendevin helt speciel for denne zone. Foerste stop var en kaempe daemning midt i dalen, som er lavet for at sikre landbruget i den oevre del, sikre drikkevand og paa sigt producere el. Her ser man, hvor forskellig udsigten er paa hver side af daemningen:

Blog Image

Blog ImageHer sidder Mikala midt paa daemningen og har fundet nogle interessante sten, tror jeg nok:

Blog Image

Jo laengere op man kommer, jo varmere bliver det – der er lae i dalen, solen skinner naesten 365 dage om aaret, og pga. vandet er der et helt specielt mikroklima, der goer det saa ideelt til landbrug. det endte med, at vi maatte smide flere af de lag toej, vi havde beskyttet os mod det koldere kystklima med – indtil Axel endte med at gaa rundt i undertroeje i 27 graders varme midt i vinterferien!

Floden Elqui udspringer af to floder, der kommer fra hver deres sted i Andesbjergene og loeber sammen som vi ser herunder. Den ene kommer fra meget kobberholdige bjere, stroemmer kraftigt og driver meget mudder med sig – hvorimod den anden stroemmer mere roligt og kommer fra andre bjergarter, derfor er vandet blaat. Det sjove er saa, at selv et godt stykke efter at de er stroemmet sammen beholder de hver sin farve, og saaledes stroemmer Elquifloden brun og blaa glad videre ned af bjergsiderne:

Blog Image

Blog ImageOppe i bjergene kommer man igennem flere smaa, gamle landsbyer, som allerede laa her foer spanierne kom. Husene er dog blevet “moderniseret”, saa de er kun omkring 300 aar gamle – men ligger i smaa snoede gader, altid med en plaza et sted, hvor kirken og andre samfundsfunktioner ligger. Her er vi i en af disse charmerende landsbyer, hvor bilen faar gammelt og nyt til at moedes i billedet:

Blog Image

Kirken var ogsaa lidt af et kunststykke – saa vi var lige indenfor et smut og se paa alteret med de fine figurer af den sidste nadver og alt muligt. Axel proevede – maaske? – sin fremtid af?

Blog Image

Blog ImageBlog ImageBlog Image

Efter en frokostpause i den sidste landsby foer den chilensk-argentinske graense, der passende baerer navnet Pisco Elqui, gik turen lidt nedad i dalen til et pisco-destilleri, hvor vi var paa en rundtur. Her er vi i kaelderen at se paa egetraestoenderne med pisco:

Blog Image

Vi var ogsaa udenfor at se paa nogle af de aeldre maskiner – mens boernene efterhaanden kedede sig saa meget, at de satte sig til at samle oerkensand.

Blog ImageBlog Image

Disse kvinder fylder piscoen i flasker:

Blog Image

Et andet sted var der et udsalgssted, hvor boernene fandt noget, de syntes var sjovt, saa her er baade Axel og Mikala hoejt til aesel:

Blog Image

Blog ImageEfter nogle lange, men spaendende dage pa store ture brugte vi sidste dag paa at slappe af i La serena. Axel og Mikala havde en masse krudt, de skulle have braendt af, saa mens Claudio tog paa stranden at tage billeder tog Ulla og jeg boernene med i en legepark med mini-zoo og dukketeater, hvor vi kunne sidde et par timer paa en baenk i solen og snakke, og boernene kunne rende rundt som de ville mellem geder, lamaer, condorer, kaniner og hvad der ellers var. Der blev ogsaa tid til lidt gameboy, men ellers havde de vist mest gang i en eventyrleg, hvor der var baner man skulle igennem og kampe, der skulle udkaempes.

Blog Image

Blog ImageNaar vi har faaet bearbejdet de videoklip, jeg tog i den legepark kan i faa lidt bevaegelse paa ogsaa.

Turen hjem har jeg ikke nogle billeder af, det er saa kedeligt ud af et busvindue. men jeg kan kun sige, at med Andesbjergene til den ene side og kystbjergene eller selve kysten til den anden maa de fleste i bussen have laert at sige “Neeeeeeeej, hvor er det flot” paa dansk!

Herhjemme igen har vi taget den mere med ro, saa boernene ogsaa kunne faa en vinterferie med sene morgener og ren afslapning med. Men saa var det, at vi taenkte, at det maaske ville vaere sjovt at laegge nogle billeder af vores ugentlige onsdagsmarked ind, som Ulla har taget, vi taenker jo ikke over det mere – saa her kommer de (I skal dividere priserne med 100 for at faa vaerdien i kroner):

Blog Image

Blog ImageNu har i saa set den klare blaa himmel over La serena, Elqui-dalen og Viña del Mar – saa bliver det tydeligt paa de sidste billeder, som er fra vores tur til Santiago i gaar torsdag, hvorfor luftforureningen tvang os til at finde et andet sted at bo hernede end den by, vi ellers begge to er saa glade for, som den store metropol den er. Her er vi gaaet op ad alle trapperne paa Santa Lucia bjerget, og det var faktisk saa klart, at vi tydeligt kunne se Andesbjergene her, hvor der er sne langt ned:

Blog Image

Herfra kunne vi ogsaa se til San Cristobal bjerget (gennem smog’en) med Jomfru Maria figuren ovenpaa.

Blog Image

paa trods af smog’en er det flot, med byen, bjergene og maanen som baggrund for Ulla og Axel:

Blog Image

Og saa det sidste billede denne gang – der ret godt viser forskellen paa vinter i Danmark og chile, for hvor tit er det lige man smider frakken og saetter sig til at spise is midt om vinteren i Danmark?

Blog Image

KNUS og kaerlig hilsen til jer alle her fra os alle fire!



Solrig vinter

Billeder Posted on %PM, July 15 2007 23:28:32

“Nej, det kan man jo ikke kalde vinter”, var en af min veninde Ullas kommentarer en af de foerste dage hun var her. Ja, vi har fint besoeg her i juli maaned, det er rigtig hyggeligt for os alle, og saa er der jo ogsaa den fordel, at vi faar genopdaget Viña del Mar og omegn – for sikke mange ture og udflugter, vi har vaeret paasmiley Og selvom det er vinter, og det da har regnet en dag her i juli maaned, saa er det ikke vinter saadan i dansk forstand, saa det er som regel ikke vejret, der saetter graenser for vores ture.

Som den opmaerksomme laeser har opdaget sidder jeg ved et tastatur uden de tre danske vokaler – der sneg sig en virus ind paa Claudios computer, saa han har vaeret i gang med at formatere harddisken, og jeg maa bruge Axels, der har Windows styresystem paa spansk. Det betyder ogsaa, at de fleste emailadresser er blevet vaek fra outlook – saa I maa meget gerne sende en lille mail hver isaer, saa vi kan rekonstruere adressekartoteket… Og saa selvfoelgelig hoere mere om, hvad I allesammen laver nu her i sommerferien smiley

Og saa er det selvfoelgelig saadan, at naar man tager tre voksne afsted paa tur, saa sker der det, at vi paa halvvejen kigger paa hinanden og siger “har du taget kamera med?” Og det har vi saa ikke. Men lidt forskellige billeder har vi da at byde paa:

Blog Image

Her sidder Mikala, jeg og en gadehund der fandt selskabet hyggeligt paa stranden i Viña. Det er Ulla, der tager billedet, og vi sidder og slapper af i sandet efter en laengere gaatur langs strandpromenaden.

Blog Image

I loerdags var vi taget lidt laengere op nordpaa ad kysten til ConCon. Her er vi ved den strand, hvor Aconcagua-floden munder ud i stillehavet. Det er en bred strand, hvor man rigtig kan komme til at loebe, samle sten og skaller, se en masse fugle, og hvor vi allesammen nyder at kommer.

Blog Image

Et billede taget fra vandet og ind over land med Claudio og mig som linselus.

Blog Image

Efter en lang gaatur langs stranden drev sulten os ind paa en af de laekre fiske- og skaldyrsrestauranter, der ligger ved kysten. Her er det mig, der er ved at spise “Locos”, vi aner ikke hvad det hedder paa dansk, men det er altsaa en slags store skaldyr med fast lyst koed, der smager himmelsk. Denne delikatesse for 35 kr.

Blog Image

Her sidder vi saa paa fiskerestauranten. Claudio faar sig en “Paila marina”, som er en fiske- og skaldyrssuppe, mens Ulla faar “Curanto”, der bestaar af forskellige skaldyr, koed og kylling i en kaempetallerken. Selv er jeg vist allergisk overfor skaldyr, men jeg maa indroemme, at det saa saa godt ud, at jeg var lige ved at lade mig friste til en soevnloes natsmiley Og boernene – Axel fik en laekker traditionel chilensk kyllingesuppe, mens Mikala holdt sig til kylling med pommefritter!

Blog Image

Med fyldte maver fandt vi paa at leje en hest, og saa havde jeg foerst Mikala, saa Axel med ude paa en ridetur. Og da Axel absolut ikke kunne lide hverken at trave eller galopere foreslog han selv at lade Mikala proeve igen – det synes hun til gengaeld er rigtig sjovt.

Blog Image

Hvem kan huske 80-er hittet med – var det Lis Soerensen? – der lyder saadan noget som “Vi er langt vaek fra maanen, taet taet paa solen, taet paa aekvator sidder vi nu, og glor paa pelikaner….”. Den kommer jeg tit til at taenke paa, naar vi saadan sidder og glor paa pelikaner, som her paa dette billede.

Blog Image

Og de er virkelig alle vegne – ogsaa midt i solnedgangen. Dette billede hedder “Find pelikanen”.

Og nu til noget helt andet, nemlig noget, der virkelig binder verdens boern i en vis alder sammen – det er Harry Potter tid, bog nummer 5 er udkommet som film, og bog nummer 7 kommer snart paa engelsk. Axel havde glaedet sig laenge, og endelig oprandt dagen hvor vi var til premiere (!) paa filmen. Det kom der ogsaa nogle billeder ud af, for da havde jeg lige accepteret at gaa over til digitalkamera og faar lov at bruge Claudios “gamle”.

Blog Image

Paa vej til biografen kom vi forbi en boghandel, hvor man dag-for-dag kan foelge med i, hvor lang tid, der er til naeste bog. Axel staar lidt forand der hvor der staar “10 days”. Inde i boghandelen sagde de, at de venter den spanske version til februar – hvornaar forventes den at komme paa dansk?

Blog Image

Axel i godt selskab paa vej ind til biografen.

Blog Image

Viña del Mars Harry Potter – klub var ogsaa til stede i deres kutter og uniformer. Axel sagde, at hvis han havde haft saadan noget toej ville han ogsaa have taget det paa, naar det nu var til selve premieren.

Blog Image

Og i mindre godt selskab efter filmen – en glad Axel (der i parentes bemaerket maatte forklare mig det meste af filmen, men det er nok fordi jeg ikke har laest boegerne, ej heller er det lykkedes mig at se en hel dvd til ende endnu – men indroemmet, det er en underholdende film, og en saa glad Axel var hele premieren vaerd).

Ellers er det fodboldsaeson – Chiles landshold er lige roeget ud af Copa America, MEN saa er det jo godt, der er et ungdomslandshold med ild i fodboldskoene og en enorm opbakning, der med alle sine kampe vundet og en 4-0 sejr over Nigeria i dag er gaaet videre til semifinalerne i verdensmesterskaberne. Saa hele byen genloed i dag af jubelraab – hvis vi ikke selv havde haft fjernsynet taendt ville vi alligevel have vidst hvornaar der blev scoret! Nu er Claudio saa taget i teateret med boernene, og jeg har denne stille stund til at faa skrevet en masse, redigeret billeder osv., mens Ulla slikker sol ude paa terrassen. I morgen tager vi nordpaa til La Serena paa vinterferie, vi skal vaere vaek i en uge og har planlagt ture til vinmarker, oaser, til hest i bjergene, ud at se paa pingviner og meget andet. Men mere om det senere (naar vi har oplevet detsmiley).

Men inden da skal jeg lige have sat nogle af de billeder, som jeg tog i gaar da jeg huskede at tage kameraet med til Valparaiso paa en dejlig solskinsdag:

Blog Image

Her et gadebillede fra den meget maleriske havneby, der ligger op ad flere bjergskraenter. Typisk for det kvarter, vi gik rundt i i gaar ligger der smaa gallerier, kunsthaandvaerker- og designerbutikker, soelv- og guldsmede og mange cafeer og restauranter i de smalle gader, hvor husene er malede i mange smukke farver.

Blog Image

Kvarteret er ogsaa fyldt med katte – huskatte, vel at maerke, ikke ligesom gadehundene (som der i oevrigt ikke var nogen af her paa kattenes ejermaerker) andre steder. Her var der tre katte paa samme terrasse.

Blog ImageAxel foran en af de smalle nedadgaaende straeder, hvor indgangsdoerene ligger ud til trappen. Ikke saa maerkeligt, at Valparaiso var en by, Pinochet havde svaert ved at undertvinge sig med alle de krinkelkroge at gemme sig i.

Blog Image

Her staar vi ved et af udkigstederne og ser paa en hyggelig café, hvis terrasse naermest ser ud til at svaeve frit i luften.

Blog Image

Fra samme udkigspost kunne vi ogsaa se ned paa et stykke af det “nedre” Valparaíso.Blog Image

Saa maatte vi jo ogsaa selv ind at sidde paa en café, saa vi fandt en med en solbeskinnet terrasse og udsigt over havnen.

Blog Image

Nemlig denne udsigt over en del af havnen – resten ligger til venstre, og kraever et vidvinkel-kamera at faa med. og dette er saa det sidste billede for denne gang – nu gider I heller ikke mere! Chile nok for denne omgang. Lad nu endelig hoere fra jer, ogsaa gerne med billeder fra den sommerferie I er paa eller lige er kommet hjem fra. Mange kaerlige hilsner til alle herfra smiley



Mikalas fødselsdag – og lidt for far

Billeder Posted on %PM, June 21 2007 21:48:44

Nu har vi overstået en længere periode med sygdom, forkølelse og influenza – først faldt Claudio i, så blev Mikala så syg om lørdagen at vi måtte aflyse vores tur til Santiago, og mandag var det Axels tur. Børnene lå så på skift med høj feber og drømte i febervildelse. Jeg var den enste, der gik helt fri – men kunne så til gengæld smykke mig med titlen af hussygeplejerske med både dags- og nattevagtsmiley

Mikala var nu noget urolig – for kunne hun nu nå at blive rask til sin fødselsdag fredag den 15.? En dag, hun havde planlagt ned i mindste detalje flere uger i forvejen – så kunne det ikke være rigtigt, at hun lige skulle blive syg. Helt indtil torsdag holdt vi vejret af spænding, for godt nok startede hun fint med at komme i skole, men måtte hjem efter at have kastet op…Men heldigvis oprandt fredagen uden problemer, og selvom Axel stadig ikke var helt på toppen, så kunne fødselsdagsbarnet i det mindste komme i skole. Først skulle hun dog lige igennem gavebordet, og hun havde jo set, at postbudet løbende var kommet med pakker fra Danmark gennem de sidste par uger, fra mormor, morfar og Agathe og ikke mindst fra veninden Mette.

Efter skole hentede jeg og en af mødrene så fem feststemte piger for at tage dem med i biografen at se Shrek3. Pigerne syntes, at filmen var sjov, og Mikala og en anden pige sad da også ret stille for at se den – mens resten syntes, at det var sjovere at se filmen fra forskellige sæder, så jeg på et tidspunkt måtte kalde dem allesammen tilbage fra hvor de nu var henne i biografen. Bagefter tog vi hjem at holde fødselsdagen her, og det er så nu, der kommer billeder på. Her på det første bliver lagkagen skåret for – tak for en god opskrift, Mariannesmiley

Blog Image

Nogle nærbilleder af to af fødselsdagsgæsterne -Emilia og Michelle:

Blog Image

Blog Image

Og Axel – ja han var der jo også, og syntes vist det var meget sjovt med småpigerne:

Blog Image

Her sidder han i hvert fald og fjoller med Michelle, der er en rigtig lille festløve:

Blog Image

Bagefter legede vi skattejagt – og som den, der kender huset bedst var det Mikala, der først fandt skatten. Her sidder sørøverne så og deler byttet:

Blog Image

Som det kan ses på lyset var det en flot solskinsdag – Mikala må virkelig have været sød i løbet af året, for det havde ellers været gråt og halvtrist vejr længe, og det blev det også næste dag. Så vi var heldige, for på den måde kunne vi komme ned at lege længe på legepladsen, før vi gik op igen og fik hotdogs og legede gave-fiskedam:

Blog Image

Et af de store hits i legetøj lige nu hedder Littlest Pet Shop, og det er nogle små dyr med store dinglende hoveder og øjne, der taler til alles hjerter. Mikala fik en æske fra sin onkel og tante (min bror og svigerinde), og så fik hun også en af én af veninderne. Efter det har hun for sine egne penge købt en pakke mere, og i ekstra fødselsdagsgave fra min veninde Susan fik hun yderligere nogle flere. Så nu er samlingen efterhånden stor, her ser I et udsnit:

Blog Image

De sidste fødselsdagsgæster gik omkring klokken otte om aftenen, og lidt senere kunne vi lægge en træt og glad 8-årig Mikala i seng – nu hvor vi oven i købet havde fået Folk og Røvere i Kardemommeby at læse højt af!

Så fulgte en stille og rolig lørdag, hvor Claudio tog til Santiago og vi andre fik ryddet op og børnene leget med Mikalas gaver. Om søndagen var vi på´en igen – da var det Fars dag, og efter endnu en morgen med gaveregn – nu til papi Claudio – var vi med nogle venner i Den Spanske Klub at spise en fem retters frokost. Det er et dejligt sted, hvor de voksne kan sidde og nyde maden og voksensnakken, mens ungerne løber rundt og leger med de forskellige aktiviteter, der er på stedet – computere, film, legerum, legeplads, bordtennis, bordfodbold, fodboldbaner, ja sågar et lille tog, der kører rundt med em, og meget andet. Så det var ikke meget, vi så til hverken Axel, Mikala eller deres respektive venner Joaquin og Sofia. Vi fangede lige de to piger i et billede mellem to lege (det er karamelstænger, som mormor sendte Mikala, de spiser):

Blog Image

Og drengene lykkedes det at få med på gruppebilledet i det øjeblik, de sad og spiste (det er godt nok papi Claudio, der tager billedet, men her får i så vennerne med):

Blog Image

På vej hjem gik vi lidt vild – vi havde aldrig været i den del af byen før, og da det meste af byen er bygget op af bjergkamme kan man hurtigt blive retningsforvirret. Men det var kun godt, for så kom vi til en side af kysten, vi ikke havde været på før, og så omdøbte vi lynhurtigt “vi er faret vild” til “vi går os lige en aftentur”. Og her er så lidt af det, vi så på vores aftentur:

Blog Image

Den er god nok – det er ikke taget fra en reklame, vi var der:

Blog Image

For første gang kom vi også tæt på det her berømte blomsterur:

Blog Image

Endelig får I lige nogle billeder af Viña by Night – og så skal jeg hente børn i skolen, så derefter får I ikke mere får den femogtyveøre:

Blog Image

Jo. lige et enkelt fragtskib på sin vej til Valparaíso, samme aften:

Blog Image



Kort nyt

Billeder Posted on %PM, June 11 2007 17:08:11

Tak for kommentarerne til sidste gang jeg skrev – både dem her på selve bloggen og dem vi har fået på anden vis. Denne gang bliver det noget kortere, blot for at sige at vi lever endnu og har det godtsmiley Men først har Claudio været syg, her i weekenden har Mikala ligget med 40 i feber og nu er det så Axels tur, mens Mikala er ved at komme sig. Så er der kun sygepasseren tilbage, jeg er forhåbentlig gået fri i denne omgang med forkølelse og ondt i halsen.

Det var egentlig meningen vi alle skulle have været til Santiago i weekenden at besøge venner og familie, men så var det Mikala vågnede med høj feber lørdag. Så det blev til at Claudio tog afsted alene i går søndag for at besøge familien og ikke mindst den mellemste af nevøerne Ignacio, som havde fødselsdag.

Mikalas fødselsdag nærmer sig også, jeg tror det er den bedst planlagte nogensinde, for der har været mange spekulationer om hvem hun ville have med og hvordan det hele skal foregå. Vi skal så have fire piger med i biografen at se Shrek3, og derefter hjem til lagkage og lege her på fredag. Alting planlagt til mindste detalje af hovedpersonen selv – så nu håber vi, det bliver en god dag.

Midt i det hele syntes jeg lige jeg ville lægge lidt billeder ind. Det bliver ikke til så mange i denne omgang, men jeg håber snart at vende tilbage til det. Imens I har 30 grader og sol i Danmark er det jo blevet vinter her – men en noget mildere art end vi er vant til må man sige. I lørdags ville Mikala have været nede at bade hvis hun ikke havde været syg – da var det 20 grader og sol. I dag er det overskyet og noget koldere – vel en 14 grader, og en minimum på 9 grader, så fryser vi allesammensmiley Men som sagt, der er gode dage, hvor vi som på billedet her sidder og spiser frokost på terrassen:

Blog Image

I den forløbne tid har vi ikke kun været på udflugter og indkøbsture af voksen-interesse – Viña by havde arrangeret en stor udstilling/marked med manga (for de, der ikke kender det er det en bestemt japansk tegnestil til tegneserier og -film), kortspil (Miths&Legends, Yu-Gi-Oh og den slags), og anden børne/ungdomskultur – så der var også en masse unge “flagermus”, som Claudio kalder dem med deres sorte sorte sorte tøj og makeup, blege hud og kunstfærdige tøj. Vi var der også sammen med nogle andre børnefamilier, der havde forvildet sig derind – det var lige noget for børnene. Axel fik set på en masse med rollespil, kortspil, manga osv., og Mikala fik købt sig en af de sjove huer, som de unge går rundt med i bedste manga-stil.

Blog Image

Blog Image

Jeg lovede kort nyt – og nu bliver det heller ikke så meget længere. Men I skal lige have et billede af et udsnit af vores nattehimmel med – denne klare stjerne har det med at stå lige over månen, det er ret flot, men svært at fange ordentligt på billeder:

Blog Image

Med en kærlig hilsen til jer allesammensmiley



Himmel og hav! Og fugleliv med mere

Billeder Posted on %PM, May 14 2007 23:30:28

smiley

Håber den er tydelig nok – den er jo ret bette og svær at fotografere.

Og så er Jonathan Livingstone vist genopstået – eller også er det en fjern fætter:

Blog Image

(det skal lige siges, at de gode billeder har Claudio taget).

Endelig kunne man jo udskrive en lille konkurrence – hvem finder på den bedste talebobbel til næste billede? (Ideer kan skrives i Kommentarer)

Blog Image

Og nu til det mere seriøse – fredag den 4. maj var der “Peña” på Axel og Mikalas skole – det vil sige en aften med optræden, sang og musik. Mikala og axel skulle selvfølgelig også synge med hver deres klasse. Her synger Mikala noget om en skildpadde, der spiser oliven på havets bund (Tortuga que comió aceitunas en el profundo mar):

Blog Image

Axel og hans klasse synger en sang om, at livet er en akvarel, som man selv maler:

Blog Image

Blog Image

Før, ind imellem og bagefter var der tid til at være sammen med vennerne – Her er Axel med Daniel og Mikala med Michelle.

Blog Image

Blog Image

Og så springer vi helt frem til – næste dag, da vi brugte min fødselsdag som undskyldning for at invitere gæster fra Santiago og fylde vores lille lejlighed helt op – 6 voksne og 8 børn er lige hvad den kan trækkesmiley

(For dem der kener nogle af børnene – det er Ricardito helt ude i venstre hjørne, og Ignacio ved siden af. trayen sidder i sofaen ved siden af Mikala. De andre drenge er min venindes børn, de to store er tvillinger – det er også tre søde unger).

Så kommer lagkagen ind – jeg havde helt glemt det var min fødselsdag vi fejrede!

Blog Image

Det var sådan en fin lagkage, og der var så god stemning – tak, Claudiosmiley

Nayaret og resten af familen blev og sov til næste dag, hvor vi var på udflugt til stranden og et tårn, man kunne kravle op i og få udsigten over det uendelige hav med dets pelikaner og hvad ved jeg. Her står vi nede på en afsats og kigger fascineret på bølgernes brusen mod klipperne:

Blog Image

Og nu er vi så på vej op i tårnet – her kommer børnene, Trayen og Mikala først, så Ricardito og Axel.

Blog Image

Blog Image

Og så lige nogle billeder fra tårnets top – Nayaret og jeg, Claudio – og havet og himlen.

Blog Image

Blog Image

Blog Image

Det er bare så blåt! Nå.

Vi måtte jo også lige en tur forbi stranden, det er ikke så tit santiaginerne er det. Solen skinnede og varmede faktisk, så børnene fik sko og strømper af i en vis fart, numsen i vejret og ud at lege med sand – det burde man aldrig blive for stor til!

Blog Image

Blog Image

Om onsdagen holdt vi så fødselsdag igen – men denne gang bare os fire. Vi tog på udflugt lidt op nordpå ad kysten til en lille by og fiskerleje, der hedder Concon. Her løber floden Aconcagua ud i stillehavet, og lige ved udløbet er der et fugleliv, der må være en drøm for ornitologer – alle mulige mærkelige slags. Jeg genkendte en måge – og så en pelikan. Her dypper Mikala hånden i floden:

Blog Image

Mågerne letter når man løber hen mod dem, i et susende brus af vinger:

Blog Image

(Ok, den opmærksomme internetbruger har luret, at vejret ikke var helt godt på min fødselsdag, men det er vist bare gammel overtro, der knytter sig til det med vejret.)

Her er der så nogle fugle, der flyver…det er vist bare måger.

Blog Image

Concon er sådan en sjov, lang landsby, der strækker sig hen langs kysten og op ad klipperne – så man kan gå ved kystklipperne og stranden hele vejn. Her klatrer Mikala og Axel rundt i klipperne, mens vejret stille og roligt bliver bedre:

Blog Image

Blog ImageVi fandt en rigtig god fiskerestaurant at spise frokost på – børnene og jeg fik fisk, mens Claudio nød en Curanto – en slags suppe med skaldyr, kød og kyllingestykker, som jeg, der før har haft allergiske reaktioner over for skaldyr, så langt til, for hold op hvor så det lækkert ud:

Blog Image

Mikala holdt sig på den sikre side – fiskefilet og pommefritter. Men fisken var i det midste nyfanget – der kom en helt frisk ladning mens vi var der.

Blog Image

“Smil, Axel” fik jeg sagt – og det gjorde han så:

Blog Image

Så, ikke mere fødselsdag i denne omgang. Lørdag den 12. maj var vi med Axels klasse i Pomaire, der er en landsby, hvor de gennem århundreder har fremstillet kunsthåndværk af ler. Det startede med indianerne, og traditionerne er blevet holdt i hævd. Det er utroligt lækkert lertøj af alle mulige slags, til brug og pynt – og siden hele landsbyen er kunsthåndværkere gør udbud-efterspørgselsreglen at det selv efter chilensk målestok er uforskammet billigt. Desværre (eller heldigvis, som Claudio ville sige) er sådan noget både tungt og skrøbeligt at transportere – så jeg kom kun hjem med tre store krukker, seks tallerkner og en sukkerskål, og så de ting børnene havde købt. Det var en rigtig hyggelig dag, børnene skulle lave nogle opgaver til skolebrug, men ellers var der god tid til at gå rundt sammen med de andre og snakke og shoppe lertøj. Desværre havde vi glemt kameraet, så den tur må I nøjes med at danne jeres egne billeder af, og det kan jo også være sjovt nok.

I går søndag var det mors dag (det var vist lige min uge den foregående!), noget der er større tradition for at fejre her end i Danmark. Børnene havde købt de sødeste gaver i Pomaire, og da tøjvask og frokost var fra hånden tog vi til havnebyen Valparaíso, hvor vi tog ud på en slags havnerundfart i en fiskerkutter. Mikala overvandt ved den lejlighed sin skræk for at sejle, så det var jo bare alletiders – vejret var godt og havnen tog sig smuk ud med dens søulve og store skibe. Her sidder en glad Mikala, og derefter sådan et af de her rigtige far-og-søn-billeder, der ligefrem stråler:

Blog Image

Blog ImageHerunder er der også en kærlig familie, der tror at den lille fiskerbåd er en klippe i havet:

Blog Image

I sådan en havn er der mange sjove og ret store ting – dette her for eksempel, en havn i havnen:

Blog Image

I selve byen Valparaíso var der stor opstandelse – det var vist marinaens dag (vi undersøgte det ikke lige nærmere) – i hvert fald var der rækkevis af optog, alle skoler i byen stillede med et hold, der marcherede efter tur op forbi marinaens monument. Her ser vi nogle af de unge og børnene:

Blog Image

Blog Image

Og så er vi fremme ved i dag – hvor der ikke er sket noget særligt. Jeg har været i fitnesscenter, Claudio har været inde i byen det meste af dagen, og Axel har sin ven Miguel med hjemme. Mikala ser fjernsyn. Men I skal lige have nogle slutbilleder med på vejen.

Først multimedie-Axel, som hans venner nok vil nikke genkendende til:

Blog Image

Vores udsigt By Night:

Blog Image

Og en kærlig hilsen til alle, her fra Viña del Mar mellem himmel og hav, til minde om min mormor, der døde her i sidste uge. Må hun hvile i fred i det uendelige. Amen.

Blog Image



I ZOO på en jordskælvsdag

Billeder Posted on %PM, April 24 2007 17:40:45

Axel og Mikala havde lige været med til en “Operación Daisy” i skolen – ligesom en brandøvelse, men blot i tilfælde af jordskælv. Så fulgte nogle dage hvor nyhederne har været fyldte med et større jordskælv helt sydpå i Chile og alle de følger det har haft. Måske netop derfor røg jeg op af sengen på det meget usædvanlige tidspunkt 6.20 søndag morgen, da jorden rystede under os, vækkede Claudio, der fór ud at åbne døren, hvorefter jeg løb ind at vække børnene og demed fik Mikala til at græde. For det var nok mest vores reaktion, der forskrækkede børnene – selve jordskælvet var et af de mindre, og der skete absolut ingenting. Vi gik i seng igen, men nu var vi jo vågne, så ikke længe efter sad vi og spiste morgenmad allesammen på en lidt grå søndag.

Hvad gør man så ovenpå sådan en morgen? Jo, man tager selvfølgelig i ZOO, hvad ellers. Ikke langt herfra i metrotog ligger en lille landsby, der ikke kun huser 140.000 indbyggere, men også en overraskende stor ZOO, der snoer sig op ad en bjergside, og hvor man finder alt fra bengalske tigre over marsvin til strudse.

Så her på det første billede er Mikala og jeg på vej op ad en af skråningerne ad en snoet trappe, for at se på påfugle og lamaer tror jeg nok det var.

Blog Image

Og dyr er fascinerende, her følger et par eksemplarer.

Blog ImageBlog ImageBlog Image

Axel og Mikala fik også mulighed for at klø en søløve bag nakken, det nød de meget alle tre.

Blog Image

Ellers sker her også mange helt almindelige ting, som at Axel har opdaget glæden ved at spille guitar, og Mikala tegner imens storebror sørger for underholdningen.

Blog ImageBlog Image

Til sidst nogle billeder fra en dag vi satte os til at lave posevæsener – det er helt utroligt så kreative vi er blevet smileyBlog Image

Og nu er jeg på vej ned at hente Axel hjem til frokost – i dag er det hans lange dag i skole, så den 1½ times frokostpause de har kan han ligeså godt bruge på at komme hjem at slappe lidt af. Mikala vil helst blive på skolen at “være ligesom de andre”, og sådan er vi jo så forskelligesmiley



Nye videoklip – nu med guitarspil

Videoklip Posted on %PM, April 16 2007 21:29:46

Børnene bader, vi tager på udflugt i Viña med nogle venner, Axel spiller guitar – og hvis vi går lidt tilbage i tiden er der også en video fra da vi var i Valparaíso. Det tager lang tid at bearbejde videoer og oploade dem som links, men her er nogle klip fra forskellige scener i vores liv i Viña:

video1

video2

video3

video4

video5



Kreative dage

Billeder Posted on %PM, April 09 2007 19:41:56

Påsken i Chile er også fyldt med påskeæg allevegne – en skik, som chilenerne er ved at tage til sig, for ellers er handler påsken meget om det, den egentlig handler om – nemlig Jesus død og genopstandelse. Som et katolsk land bliver der holdt mange gudstjenester – men vi har ikke set nogen processioner, som det ellers er skik i mange andre katolske lande. Vi har nu heller ikke opsøgt dem. Axel og jeg var i kirke Skærtorsdag aften. Det ligner meget det, der sker i en protestantisk kirke – og som Axel sagde, så er vi jo alle kristne.

Så påsken er meget tydeligere en religiøs fest – og derfor er det også kun Langfredag, der er fridag. For hvad skete der egentlig 2. påskedag? Hverdagen er altså over os igen allerede i dag. Men inden da har vi haft en påske som – tror jeg – de fleste andre. Vi har haft gæster, jeg har mødtes med en veninde fra studietiden, og så har vi været helt enormt kreative – Mikala er ved at lære mig detsmiley

Blog Image

I ugen op til påske lod vi børnene holde en fridag om onsdagen og tog til Santiago for at være en dag sammen med deres farfar. Det første vi stødte på da vi kom op af metroen var en demonstration af unge gymnasieelever i skoleuniform og det hele. Det var en meget fredelig demonstration – men de var gået uden for det område de havde fået lov til at være på, og så var politiet der med det samme – de har en noget kortere lunte end derhejmme, og slår hårdt ned på selv fredelige demonstrationer. Så pludselig stod vi midt i et virvar af unge, der flygtede til den ene side, og vandkanon-tanks og tåregasbiler på den anden. Heldigvis har Claudio en vis rutine fra diktaturets tid – så han reagerede hurtigt ved at få os ind i en bank før de lukkede alle skodder ned. Der sad vi så i sikkerhed, til det var drevet over – ligesom et kraftigt regnskyl. Bagefter var der uro rundt omkring, og tåregassen hang stadig i luften – så nu ved Axel og Mikala, at det svier og kradser i alle slimhinder, hvilket fik Mikala til at erklære, at hun aldrig vil være ungsmiley

Blog Image

Det var alle billederne for denne gang. I dag har jeg været nede og blive mørbanket i det fitness-center, jeg for første gang i mit liv har taget mig sammen til at sætte mine ben i. Men er det mon egentlig sundt? Jeg har i hvert fald ondt i hele kroppen. imens måtte Claudio ned at hente Mikala i skolen, hun var blevet syg. Men nu sidder hun og hygger sig med at tegne, så det ser ikke ud til at være så slemt. Med hensyn til hjemmesiden her må jeg snart lære at redigere videoklip – så det bliver nok det næste.



« PreviousNext »